Der er skrevet meget om det konstante ‘pres’ vi moderne vesterlændinge befinder os under, grundet de utallige og allestedsnærværende medier, som altid presser sig på, og kræver vores opmærksomhed. Noget af dette medieindhold har vi aldrig bedt om – og det er heldigvis for det meste relativt let at sortere fra eller ignorere; jeg har i hvert fald udviklet et ganske effektivt filter der sikrer at jeg bruger en minimal del af min i forvejen pressede opmærksomhed på den uønskede medierede støj. Det er altså ikke denne type medieindhold og kommunikation der er mit problem.

Problemet er alt det indhold jeg gerne vil have. Alle de interesser jeg har – elektronik, film, musik, tv, medier, kommunikation, litteratur – fordrer at jeg er engageret med to eller flere medier ad gangen, alle mine vågne timer. Ellers kan jeg simpelthen ikke nå at få det hele med. Dertil kommer selvfølgelig studiet og arbejdet, som jeg så må forsøge at holde fokus på, sideløbende med at jeg jonglerer Facebook-notifikationer, Twitter-feeds, mails og sms’er på mobilen, RSS-feeds på computeren, aviser, magasiner og bøger på iPad, de nyeste film og tv-serier, sjove apps, osv. Det er (næsten) alt sammen spændende, sjovt, informativt, medrivende eller interessant – men det er også lidt meget, på én gang.

Resultatet er at jeg den seneste tid oplevet at have sværere og sværere ved kun at gøre én ting: Jeg ser et afsnit af Mad Men mens jeg tjekker elektronik- og businessnyheder på New Yorks Times’ iPad-app, og opdager at jeg ikke har registeret de sidste fem minutter af tv-seriens handling (og spoler derefter tilbage, for blot at komme til at fokusere på noget andet end tv’et igen anden gang); jeg hører musik mens jeg læser faglitteratur, og bliver forstyrret af min telefon – ikke nødvendigvis fordi der sker noget, bare fordi jeg lige skal tjekke. Jeg kunne komme med flere eksempler, men tror at pointen fremstår klart. Mit forbrug af medier – og dermed min hverdag – er præget af en ekstrem grad af multitasking (hvilket også går ud over min evne til rent faktisk at lytte, altså rigtig lytte, til den der taler, og ikke skæve til telefonen i smug, tjekke noget på nettet, osv.).

Der begynder nu langsomt men sikkert at snige sig en ambivalens ind i mit forhold til alle mine elskede gadgets. For samtidig med at de giver mig meget (og jeg elsker mine gadgets!), er det ved at gå op for mig hvor meget de også kræver i retur.

Multitasking er jo ellers på mange måder ‘all the rage’ for tiden – se bare hele polemikken omkring iPhone og dens, indtil for nylig, manglende evne til at multitaske. Argh! Min telefon tvinger mig til at fokusere på det jeg er i gang med! Det er selvfølgelig sat på spidsen – og jeg er bestemt fan af multitasking til iPhone – men alligevel et meget godt billede på hvordan vi er afhængige af at kunne foretage os, og forbruge, flere ting samtidig, altid. Men måske er det ikke hensigtsmæssigt at multitaske hele tiden. Jeg har i hvert fald konstateret og mærket hvordan det kan stresse mig at jeg lige må tjekke det ene, mens jeg gør det andet. At jeg holder flere kanaler åbne, og hele tiden er klar til at modtage et eller andet, frem for bare at fokusere på den ene ting der er foran mig. Og lade alt andet vente. For faktum er at det ikke kan undgå at gå ud over min ‘primære’ aktivitet – hvis der da overhovedet kan identificeres en sådan – lige meget hvad den er.

Så jeg er begyndt at øve mig. I ikke at multitaske. Og det går langsomt fremad. Ironisk nok har jeg opdaget et (for mig) nyt medie som i visse situationer kan virke afstressende, simpelthen fordi det tvinger mig til kun at lave én ting: computerspillet. Det seriøse, actionfyldte (og egentlig alt andet end afslappende) computerspil (indtil videre har jeg kastet mig over spil som Crysis, Bioshock, Modern Warfare, m.fl.). Her er jeg tvunget til at isolere mig i spillets verden – jeg tager hovedtelefonerne på, og så er der stort set intet der kan forstyrre eller distrahere mig, for en tid.

Ikke desto mindre er jeg nok alligevel nødt til at vænne mig til generelt at multitaske med måde, og at acceptere at jeg, uanset hvad, går glip af en masse. Min mediestress er så småt ved at fortage sig, og jeg er endnu ikke gå glip af noget absolut livsnødvendigt – så vidt jeg ved. Og hvem ville have gættet det – de fleste oplevelser er faktisk bedre hvis de får lov at fylde det hele.

• Acquistion, eller: Få trafik på dit website
• Conversion, eller: Få brugeren til at gøre én eller flere direkte målbare handlinger
• Retentation, eller: Fasthold loyale kunder.

At få trafik, eller flere kliks, på sit site kan skabes gennem en lang række online og offline tiltag. Listen er lang og hver aktivitet kræver nøje analyse og skal altid sættes op imod ressourcer, ønskede effekt og målgruppen for kampagnen. Er det Direct mail, PPC, SEO, bannerreklamer, tv, out-door eller?

I dette indlæg ser jeg på betalte reklamer, eller Adwords, og den organiske søgning, altså den ikke betalte del.

Lad mig med det samme slå fast. Konkurrencen på Adwords er hård. Rigtig mange virksomheder kæmper om de samme søgeord og den helt store vinder i det det kapløb er Google. Denne tendens er klar og er markant på internationale kampagner. Det betyder dog ikke, at Adwords ikke skal bruges som markedsføringskanal. Det skal bare være velovervejet og med fokus på bundlinen i forretningen (ROI).

Vi arbejder stort set kun med Adwords som en del af en samlet online-strategi. En typisk Adwords-kampagne er et godt supplement til andre SEO-tiltag, som sikrer at sitet ranker højt på den organiske søgning. Fx giver en veltilrettelagt Adwords-kampagne inspiration til Keywords. der kan/skal fokuseres på i den organiske søgning (SEO-delen). Det kan også sagtens være, at vi i en kort, intensiv periode laver en Adwords-kampagne, så kunder og konkurrenter ser de nye tiltag. Herefter kan vi lade den organiske søgning tage over.

Det handler kort sagt om at finde netop de værktøjer som passer den givne situation i stedet for blindt at sige ”nr. 1 på Adwords på mine søgeord er målet” Her er der kun to vindere. Google og jeres Adwordsbureau.

Online markedsføring handler om mere, end hvem der har råd til de højeste klik-priser. Det handler om jeres forretning, brand, produkter, meninger og information, og det er ikke altid en top 3 Adwords-kampagne der er midlet til målet.

De er landet i min inbox i de seneste uger. Og de er kommet med vores uniformsklædte fodpost: Julekort i alle mulige afskygninger.

Sjovt nok – især fra vores leverandører, men også fra konkurrenter, netværkskolleger, venner af huset…

Vi har modtaget julekort, som nærmest er ved at svømme over af begejstring over året der er gået. Det er gået så godt, at det nærmest virker som om 2009 har været det bedst af mange år.

Nu vil jeg ikke kaste alle disse begejstrede julekort ned i samme kurv og betegne dem som utroværdige – men det synes nu alligevel besynderligt, at finanskrisen er gået helt og aldeles forbi alle disse glade juleskribenter.

Er der mon – for enkelte – tale om en lettere omskrivning eller ønsketænkning? Eller er der – værre endnu – tale om en total disrespekt, for de mange virksomheder, ikke mindst fra byggefagene og detailhandlen – der har kæmpet en gudehård kamp for at holde sammen på virksomhed, kunder og medarbejdere? (jeg ville personligt afholde mig fra at løfte armene alt for højt, hvis jeg vidste, at flere af mine kunder arbejdede røven ud af bukserne for at få enderne til at nå sammen – og jeg selv havde høstet stort i årets løb.).

Uanset mine bange anelser, så ønsker jeg selvfølgelig alle disse afsendere et mindst lige så stort nytår, som det, de snart forlader. Bestemt. Blot vil en smule ydmyghed i tiden der kommer klæ’ os alle.

Selv har vi ikke  fået produceret et officielt julekort i år her i Tuen. Så derfor vil jeg lade denne – vores nye blog – danne rammen for en hilsen i anledning af julen.

Om få dage holder vi en – synes vi selv – velfortjent juleferie. Efter et år, hvor vi (det – tør jeg godt skrive) – har været ramt. Særligt af et vigende annoncemarked, og af kunder, der har det hårdt, og som derfor har skåret helt ind til benet.

Vores modtræk har – foruden hårdt arbejde – været: udvikling!

I august fik vi en søster i huset – TuenWeb – og dermed har vi skabt et full service kommunikationshus. Nu kan vi – uden rødmen eller upassende overdrivelse – tilbyde professionel sparring og komplette løsninger inden for hele paletten af medieplatforme

Det er vi faktisk temmelig stolte af. Ikke mindst, at det er lykkedes i en periode, hvor mange brancher kæmper med vigende omsætningstal og efterspørgsel.

I årets løb introducerede vi også ’all inclusive’ web-konceptet – WebNU – målrettet iværksættere og mindre virksomheder. Prøv eventuelt at google ’billige hjemmesider’ (i løbet af 38 dage landede vi på side 1 i søgelisten. Også et godt eksempel på, at vi nu kan tilbyde kvalificeret søgemaskineoptimering).

Vi har valgt at investere i fremtiden. Fordi vi tror på, at 2010 vil byde både os selv og vores store netværk fornyet fremgang. Apropos netværk – så havde vi den ære at blive kåret til ‘Årets netværker’ i Århus Elites netværksgruppe 3. En titel, vi er stolte af – og som på alle måder afspejler den måde, vi ønsker at drive forretning på: I samarbejde og udviklende fællesskaber med vores kunder og leverandører.

Du kan se og læse meget mere om vores full service kommunikationshus på vores (stadig) nye hjemmeside, tuen.dk, eller følge med i vores gøren og laden her på bloggen, som vi i det nye år vil fylde med – forhåbentligt – tankevækkende og relevant nyt.

Glædelig jul og godt nytår.