You are currently browsing the tag archive for the ‘Kommunikation’ tag.
Jeg ved ikke om nogen allerede har taget patent på begrebet ‘mediestress’ – i så fald låner jeg det. Hvis ikke, er det hermed opfundet. Uanset om begrebet er nyt eller ej, så er der i hvert fald ingen tvivl om at jeg lider af mediestress, big time.
Der er skrevet meget om det konstante ‘pres’ vi moderne vesterlændinge befinder os under, grundet de utallige og allestedsnærværende medier, som altid presser sig på, og kræver vores opmærksomhed. Noget af dette medieindhold har vi aldrig bedt om – og det er heldigvis for det meste relativt let at sortere fra eller ignorere; jeg har i hvert fald udviklet et ganske effektivt filter der sikrer at jeg bruger en minimal del af min i forvejen pressede opmærksomhed på den uønskede medierede støj. Det er altså ikke denne type medieindhold og kommunikation der er mit problem.
Problemet er alt det indhold jeg gerne vil have. Alle de interesser jeg har – elektronik, film, musik, tv, medier, kommunikation, litteratur – fordrer at jeg er engageret med to eller flere medier ad gangen, alle mine vågne timer. Ellers kan jeg simpelthen ikke nå at få det hele med. Dertil kommer selvfølgelig studiet og arbejdet, som jeg så må forsøge at holde fokus på, sideløbende med at jeg jonglerer Facebook-notifikationer, Twitter-feeds, mails og sms’er på mobilen, RSS-feeds på computeren, aviser, magasiner og bøger på iPad, de nyeste film og tv-serier, sjove apps, osv. Det er (næsten) alt sammen spændende, sjovt, informativt, medrivende eller interessant – men det er også lidt meget, på én gang.
Resultatet er at jeg den seneste tid oplevet at have sværere og sværere ved kun at gøre én ting: Jeg ser et afsnit af Mad Men mens jeg tjekker elektronik- og businessnyheder på New Yorks Times’ iPad-app, og opdager at jeg ikke har registeret de sidste fem minutter af tv-seriens handling (og spoler derefter tilbage, for blot at komme til at fokusere på noget andet end tv’et igen anden gang); jeg hører musik mens jeg læser faglitteratur, og bliver forstyrret af min telefon – ikke nødvendigvis fordi der sker noget, bare fordi jeg lige skal tjekke. Jeg kunne komme med flere eksempler, men tror at pointen fremstår klart. Mit forbrug af medier – og dermed min hverdag – er præget af en ekstrem grad af multitasking (hvilket også går ud over min evne til rent faktisk at lytte, altså rigtig lytte, til den der taler, og ikke skæve til telefonen i smug, tjekke noget på nettet, osv.).
Der begynder nu langsomt men sikkert at snige sig en ambivalens ind i mit forhold til alle mine elskede gadgets. For samtidig med at de giver mig meget (og jeg elsker mine gadgets!), er det ved at gå op for mig hvor meget de også kræver i retur.
Multitasking er jo ellers på mange måder ‘all the rage’ for tiden – se bare hele polemikken omkring iPhone og dens, indtil for nylig, manglende evne til at multitaske. Argh! Min telefon tvinger mig til at fokusere på det jeg er i gang med! Det er selvfølgelig sat på spidsen – og jeg er bestemt fan af multitasking til iPhone – men alligevel et meget godt billede på hvordan vi er afhængige af at kunne foretage os, og forbruge, flere ting samtidig, altid. Men måske er det ikke hensigtsmæssigt at multitaske hele tiden. Jeg har i hvert fald konstateret og mærket hvordan det kan stresse mig at jeg lige må tjekke det ene, mens jeg gør det andet. At jeg holder flere kanaler åbne, og hele tiden er klar til at modtage et eller andet, frem for bare at fokusere på den ene ting der er foran mig. Og lade alt andet vente. For faktum er at det ikke kan undgå at gå ud over min ‘primære’ aktivitet – hvis der da overhovedet kan identificeres en sådan – lige meget hvad den er.
Så jeg er begyndt at øve mig. I ikke at multitaske. Og det går langsomt fremad. Ironisk nok har jeg opdaget et (for mig) nyt medie som i visse situationer kan virke afstressende, simpelthen fordi det tvinger mig til kun at lave én ting: computerspillet. Det seriøse, actionfyldte (og egentlig alt andet end afslappende) computerspil (indtil videre har jeg kastet mig over spil som Crysis, Bioshock, Modern Warfare, m.fl.). Her er jeg tvunget til at isolere mig i spillets verden – jeg tager hovedtelefonerne på, og så er der stort set intet der kan forstyrre eller distrahere mig, for en tid.
Ikke desto mindre er jeg nok alligevel nødt til at vænne mig til generelt at multitaske med måde, og at acceptere at jeg, uanset hvad, går glip af en masse. Min mediestress er så småt ved at fortage sig, og jeg er endnu ikke gå glip af noget absolut livsnødvendigt – så vidt jeg ved. Og hvem ville have gættet det – de fleste oplevelser er faktisk bedre hvis de får lov at fylde det hele.
Kan man overhovedet tale om at brande et alment boligområde? Jeg tvivler, men er på den anden side tændt lidt på tanken. Tænk, hvis man kunne….
Både tvivl og nysgerrighed udspringer dels af mange års arbejde med branding og kommunikation for private virksomheder, dels fordi jeg selv er beboer i en almen boligorganisation.
Jeg tror de fleste hurtigt kan blive enige om, at man ikke kan reklamere sig til et bedre image i udsatte områder. Glittede brochurer, flash-fancy hjemmesider eller tv-spots. No go! Det får ikke ventelisterne til at stige…i hvert fald ikke til de udsatte områder.
Hvorfor så lave en kampagne som ’Lidt mere af det hele’ – se den på www.danmarksalmeneboliger.dk. Med suveræne fotos af Jan Graarup. Måske Danmarks bedste reportagefotograf. Og et ultralækkert og anmelderrost tv-spot, produceret til et rent 12-tal. Flytter det overhovedet noget?
Næppe for beboerne i de fotograferede afdelinger. Måske for BL-bosserne i jakkesæt, der nu kan puste sig lidt op med et glansbillede af livet i den almene sektor.
’Lidt mere af det hele’ er et bud på branding af den almene boligsektor. En kampagne, der så vidt jeg ved og har hørt på vandrørene, har kørt i godt et år og koster BL i omegnen af 12 mio. kr. Billedet af den almene sektor skulle pudses af og nuanceres, så getto-myter, bande-krig og påsatte brande blev trukket lidt i baggrunden.
Jeg kender ikke evalueringen af kampagnen – men jeg tvivler som nævnt på, at den har ændret ret mange nuværende eller potentielle beboeres billede af deres boligområde (men måske var de slet ikke målgruppen).
’Lidt mere af det hele’ er – undskyld udtrykket – et påsat brand! Og det kan de fleste godt gennemskue. De glæder sig måske over billedernes æstetiske kvaliteter og budskabets overbevisende tone – men kan i øvrigt ikke identificere sig med det.
Og lige netop identifikation er nøglen – hvis branding skal give mening og flytte noget (uanset om det er varer eller holdninger).
Det begynder indefra!
Hvis branding skal give mening, er man nødt til at mærke efter, hvilken identitet vi har og hvilket image vi bærer rundt på.
Identitet er den måde, vi opfatter os selv på. Image er den måde omverden oplever eller forstår os. Er der ikke sammenhæng her – så falder alle glansbillederne fra hinanden. Og brandingen er i bedste fald spildt.
Et jordnært (og tænkt) eksempel fra en helt anden verden: Den lokale isenkræmmer udsender en tilbudsavis, der mest af alt minder om et livstilsmagasin. Good feeling og smukke billeder sender os på drømmerejse og måske endda ned til butikken. Men hvad møder der os, når vi nærmer os butikken: Billige gadevarer, grimme tilbudsskilte. Og inde i butikken en ekspedient, der står passivt bag en disk. Ingen fristende udstillinger, intet livstilsunivers. Drømmen forsvinder, og det samme gør vi.
Isenkræmmeren er nødt til at starte indefra. I butikken og hos personalet, hvis brandingen skal lykkes.
Det samme skal boligorganisationen. Branding af udsatte almene boligområder begynder i afdelingen, i beboerhuset, i vaskehuset. Hvilke historier er det beboerne fortæller her? Og hvilket sprog er det, de taler? Hvordan oplever de sig selv?
Det er her, vi finder de gode historier. Ikke nødvendigvis kun ’gode’, men også de skæve, de kritiske, de farlige. For vi kan – i modsætning til isenkræmmeren – ikke skifte beboerne ud eller ændre bebyggelsens form. Vi hænger sku’ på dem.
Til gengæld er der med garanti gode historier i selv de mest belastede områder. Kan vi formidle disse historier – først til beboerne og siden til omgivelserne – kan vi begynde at skubbe lidt til boligområdets image. Men også først her.
Vi skal altså i dialog med beboerne. Finde ind til deres sprog og formidle det i medier, der matcher.
I en privat virksomhed ville man tale om ’vores kultur og værdier’, om at finde ind til vores ’arketype’ eller ’brand-values’. Forstår vi ikke vores beboere, og forstår de ikke vores kommunikation til omverdenen, flytter vi ikke en skid!
Så er vi bare skyld i et eller en påsat brand.
Scrum eller SCUM. Der er et lille “r” til forskel, men lige her kan man sige, at r´et har stor betydning.
SCUM betyder – Society for Cutting Up Men – og scrum er en metode til at styre en it-proces.
Begge begreber er for mig ganske nye, men det er kun scrum med r, som jeg for nylig er kommet i tættere kontakt med. Klean – et it-firma placeret i Århus og København – har nemlig kontaktet os her på Tuen-media, og spurgt, om jeg som journalist vil overtage deres kundesite.
Ja tak, var mit umiddelbare svar, men jeg skyndte mig at indskyde, at jeg intet aner om Kleans it-omdrejningspunkt – scrum – og at mine it-kundskaber generelt ikke er store.
– Det er lige netop derfor, vi har valgt dig. Det er mennesker, vi arbejder sammen med og det er mennesker, vi gerne vil kommunikere med, svarede Martin Frederiksen fra Klean, og understregede, at jeg havde friheden til at skrive, hvad jeg ville – ingen censur.
Klean er ikke bange af sig. De har modet og forståelsen for, at deres virksomhed fremstår endnu mere troværdigt, når de bliver udsat for journalistik uden filter, hvor svage punkter, som alle har, en gang imellem vil blive kommunikeret ud.
For at delagtiggøre Kleans nuværende og kommende kunder i deres kommunikationsbeslutning, har jeg udformet et frihedsbrev, som ligger på Kleans hjemmeside. Stor i slaget erklærer jeg mig for at være Kleans ombudskvinde, der fra nu af har min fulde journalistiske ret til at skrive objektivt og uden indblanding fra Klean.
To af Kleans kunder – begge mænd – har indtil nu været mine interviewofre til kunde-sitet. Og tak til dem. De gjorde sig umage for at tale et forståeligt sprog uden en masse it-udtryk. De forklarede uden omsvøb om scrum-metodens fordele og ulemper.
Jeg har allerede nu erfaret, at der findes rigtig mange repræsentanter for det maskuline køn i it-branchen. Faktisk tror jeg, at mange af jer, jeg kommer til at interviewe til Kleans kunde-site, er glade for, at jeg ikke skal skrive om SCUM, altså uden r. SCUM er nemlig et ultra-feministisk manifest, der opfatter mænd som en maskine – en omvandrende dildo, og det overordnede mål er at tilintetgøre mænd.
Så pas på derude – it-hajer af hankøn – at jeg ikke i min it-uvidenhed kludrer i r´erne, og tager fejl af scrum og SCUM. Vel mødt på www.klean.dk.
‘Vis mig dit køleskab – og jeg skal fortælle dig, hvem du er?’
En hel del kan nok huske den indgangsreplik fra et tv-format, der i årenes løb er blevet kopieret og plagieret i alle mulige afskygninger. Selv brugte jeg ideen for (desværre) cirka 15 år siden til en 30 års fødselsdag hos en god ven. Festen blev holdt ude i byen – men hans glade venner (inkl. undertegnede) havde bragt hans ‘ungkarle-køleskab’ med til festen og gjorde det til omdrejningspunktet for en – tror jeg nok – rimelig underholdende tale…
‘Vis mig din hjemmeside – og jeg skal fortælle dig, hvem du er?’
Dén linie, slog ned i mig her i weekenden, da jeg mødte en (anden) gammel ven, som i godt humør, nærmest overfaldt mig med ordene: ‘Hold kæft – jeg var sku’ da ikke klar over, at det var sådan en virksomhed, du driver. Respekt!’. Udsagnet var bestemt velment. Han havde været inde på vores hjemmeside – http://www.tuen.dk – og han VAR virkelig positivt overrasket. Og glad var jeg. Vores hjemmeside får åbenbart og langt om længe fortalt en del af den historie eller de historier, vi gerne vil dele med nuværende og potentielle kunder.
Dagen derpå kom jeg nu alligevel lidt i tvivl. Hvor positivt er det, at jeg/vi ikke tidligere har fået fortalt historierne? Hvorfor har det været så svært at få præsenteret alle vores kompetencer og kvaliteter på en overbevisende og imødekommende facon?
Imødekommende – så potentielle og nuværende kunder, 1) kan finde os på nettet, og 2) får lyst til at læse, lytte og se mere, når de endelig har fundet vores hjemmeside.
Overbevisende – så de forstår, hvorfor de skal vælge netop os til deres næste opgave.
Jeg dykker lige ned i en rigtig konsulent-floskel, så pointen for dette lille indlæg står lysende klar:
Vi er begyndt at tage den medicin, vi giver til vores kunder: Vi har opdateret vores hjemmeside – og gør det nu løbende. Nu skriver vi også her på bloggen, har gjort nogle af vores produkter særdeles synlige på nettet på egne satellit-sider (prøv lige at søge på ‘billig hjemmeside’ – jeg tror vi ligger nummer 5-6 på Google i dag). Ja, vi er i det hele taget begyndt at KOMMUNIKERE med omverden.
Det er ikke så enkelt som det lyder. Men gør det – og gør det nu! Så kan det også være, at du inden længe kan vise din hjemmeside frem – og at folk så rent faktisk kan se, hvem du er…
I mellemtiden vil jeg gå i køleskabet og snuppe en tudekiks. Havde vi dog bare gjort det her for længe siden…
Af Hanne Lykke
Der stod vi så i studie 12, hvor vi havde lejet os ind for en dag. Kameramanden, kvinden, der var ekspert i at sætte lys, fotografen, der skulle tage stillbilleder, fem statister og så mig selv.
Og hvorfor så denne komsammen? Fordi vores kunde – Østjysk Kompetence Center – ønskede et højere kendskab til centerets primære funktion: Nemlig at være én indgang til syv uddannelsesinstitutioner.
Vi anbefalede dem en flermedial kampagnepakke, der respekterede den meget sammensatte målgruppe. Og et af medierne var TV og et reklamespot på TV2- Østjylland. Grundig research havde vist, at de her ville ramme deres målgruppe optimalt. Derfor producerede vi et reklamespot i det regi, som måske en dag kunne blive et søsterselskab til Tuen-media og TuenWeb – TuenFilm.
Reklamefilmens længde skulle være 20 sekunder. Et Mr. Bean univers var inspirationskilden til storyboardet.
I et helt mørkt studie lyst op med et enkelt spotlight mikset med effektrøg blev det helt rigtige univers etableret. Statisterne, der var fra det virkelige arbejdsmarked, fremviste op mod det rullende kamera gigantisk store skilte, hvor der var påskrevet en mulig efteruddannelse. Stillfotografen knipsede løs, så der også var materiale til hjemmesiden.
Alle bød ind og optimerede produktionen med deres faglighed. Alt det, der inden optagelsen var nedskrevet i drejebogen, kom i hus. Derfor var det en smal sag for redigeringsteknikeren efterfølgende at skrue et tight reklameindslag sammen. Vores nabo her på Tuen – Bass Music – koblede lydeffekter på videoen og gav filmen helhed. Da jeg jo var produktionsleder på reklamefilmen, gav jeg mig selv på bedste nepotistiske vis lov til at speake reklamen – I love it.
Reklamen blev sendt i en 14-dages periode, og ud fra kundens hjemmesidestatistik kunne vi efterfølgende konstatere, at reklamen fik besøgstallet til at stige med flere 100 procent. Målgruppen tog reklamen til sig. Konklusion: vi ramte rigtigt.
Efterfølgende har jeg læst mig frem til, at for hver krone Stena Line investerer på de regionale TV2-stationer, henter virksomheden 2,4 kr. hjem.
Det er vel på den baggrund ikke helt forkert at konkludere, at for nogle virksomheder er tv-mediet det hele rigtige sted at promovere og øge kendskabsgraden til deres produkt eller navn.
Fra et fuldstændig egoistisk synspunkt; hold jer endelig ikke tilbage, hvis I ser muligheder i en reklamefilm. Ovenstående reklamefilm var så sjov lave, at jeg helt glemte, at jeg var på arbejde. Må man det?
Af Andres Tue Møller
Midt i en krisetid giver det god mening at tænke sine forretningsgange igennem endnu engang. Kigge dybt ned i processer og (dårlige) vaner. Okay – lad os bare holde fast ved, at krisens bund ligger bag os, og at tiden nu er kommet, hvor vi igen må kigge fremad. Og opad. MEN! For de fleste virksomhedsledere bliver de næste skridt formentlig og forhåbentlig taget med en god portion sund fornuft og eftertanke i rygsækken.
Outsourcing af virksomhedens kommunikationsopgaver KAN være et af de velovervejede og strategisk velfunderede skridt. Ikke for alle og ikke i alle tilfælde. Men outsourcing af kommunikationsopgaverne KAN være et af redskaberne, der bidrager til en fornyet succes.
Outsourcing bør være et strategisk valg og ikke en forhastet beslutning. De fleste kommunikationsopgaver kan jo udemærket løses internt. Af ledelsen, salgsorganisationen eller marketingafdelingen. Spørgsmålet, der skal besvares, og overvejelsen der skal gøres, er blot, om ressourcerne internt bliver udnyttet optimalt ved at lægge udarbejdelsen af kundemagasinet, personalebladet, nyhedsbrevet eller opdateringen af hjemmesiden her.
Ved i stedet at vælge en professionel samarbejdspartner er der mulighed for at få tilført en række forskellige og unikke kompetencer – vel at mærke uden at øge de faste omkostninger.
Hvis outsourcing skal bidrage positivt til virksomhedens forretning, skal en række kriterier imidlertid være på plads. De kan – kort – beskrives med fire K’er:
Kemien – Konteksten – Kompetencerne – Kreativiteten
Kemien mellem de eksterne kommunikationsfolk og virksomhedens nøglepersoner skal være i orden fra dag 1. Så uanset hvor dygtige, smarte, kloge eller erfarne kommunikationsfolk, I sidder overfor – så indgå aldrig et samarbejde, hvis den første syretest ikke holder.
Konteksten (eller på godt dansk: sammenhængen). Forstår de eksterne samarbejdspartnere de sammenhænge, som jeres virksomhed arbejder og opererer i? Har de erfaringer fra branchen, lignende virksomhedstyper, opgaver osv.?
Kompetencerne skal være på plads. Er der tale om interne eller eksterne kommunikationsopgaver? On- eller offline-kommunikation? Større eller mindre opgaver? De eksterne samarbejdspartnere skal både teoretisk og praktisk være klædt på til opgaverne. Spørg derfor altid til deres erfaringer?
Kreativiteten skal være det krydderi, hvor I for alvor mærker, at der er kommet et frisk pust udefra. Og som giver jeres kommunikation et nyt, overraskende og positivt løft.
Er de fire K’er på plads, så er der en god grund til at gå i dialog omkring outsourcing af jeres kommunikationsopgaver!
Held og lykke med jeres kommunikation i 2010!
Af Thomas Ottosen
Vores site har været undervejs længe og er blevet udskudt et par gange. Det skyldes selvfølgelig, at vi har rygende travlt, og vores kunder kommer i første række…. men nu er vi færdige, eller er vi?
For hvornår bliver man færdig med sit site?
Aldrig! må være det korte svar. For alle sites er i vores optik altid i Beta. Derfor er det også vigtigt konstant at have fokus på dataindsamling, analyse, tests og optimering. Fra min tid i Danmarks Stastistik kender jeg en hel del til datakvalitet og hvorfor dette centrale punkt SKAL være 100 % i orden. Er det ikke det, er alt andet ligemeget!
På Analysedelen er det selvfølgelig vigtigt med et godt system….
og hvad skal man bruge? Vi bruger Analytics, fordi det er gratis og fint dækker vores behov. Jeg har dog også arbejdet med Indextools (Yahoo nu), Webtrends og Netminers (de sidste to betalte systemer).
Vælg det system som dækker dine behov, men vær kritisk og realistisk om, hvad i kan og vil teste.
Analytics har fået en række funktioner, som gør systemet meget anvendeligt, og har man det ikke skidt med at data er Googles, dækker systemet manges behov. Så kom i gang med analysen! Det er her du ser sammenhænge, opdager nye muligheder og ikke mindst ser det, der ikke virker! Så hvorfor ikke begynde at teste med forskelligt indhold eller alternativt layout? Placering af Call to Action elementer og optimering af købsprocessor….. Listen er lang, og det handler kort sagt om: test, analyse og optimering…
og bliv ved med det.
Stop aldrig, for det er her du høster frugterne! = forbedrede konverterimger, større kendskab til dit brand eller med andre ord: Vækst og fremdrift….. Så bliv ved, for det hjælper at være nysgerrig, begå fejl, se nye sammenhænge.
Den gode nyhed er, at det aldrig er for sent at starte, også selv om lancering af ens site er udskudt 4 gange 
Thomas Ottosen
Andres Tue Møller
Hanne Lykke
Line Skov Randrup
Mikkel Drewsen
Nye kommentarer