Der er skrevet meget om det konstante ‘pres’ vi moderne vesterlændinge befinder os under, grundet de utallige og allestedsnærværende medier, som altid presser sig på, og kræver vores opmærksomhed. Noget af dette medieindhold har vi aldrig bedt om – og det er heldigvis for det meste relativt let at sortere fra eller ignorere; jeg har i hvert fald udviklet et ganske effektivt filter der sikrer at jeg bruger en minimal del af min i forvejen pressede opmærksomhed på den uønskede medierede støj. Det er altså ikke denne type medieindhold og kommunikation der er mit problem.

Problemet er alt det indhold jeg gerne vil have. Alle de interesser jeg har – elektronik, film, musik, tv, medier, kommunikation, litteratur – fordrer at jeg er engageret med to eller flere medier ad gangen, alle mine vågne timer. Ellers kan jeg simpelthen ikke nå at få det hele med. Dertil kommer selvfølgelig studiet og arbejdet, som jeg så må forsøge at holde fokus på, sideløbende med at jeg jonglerer Facebook-notifikationer, Twitter-feeds, mails og sms’er på mobilen, RSS-feeds på computeren, aviser, magasiner og bøger på iPad, de nyeste film og tv-serier, sjove apps, osv. Det er (næsten) alt sammen spændende, sjovt, informativt, medrivende eller interessant – men det er også lidt meget, på én gang.

Resultatet er at jeg den seneste tid oplevet at have sværere og sværere ved kun at gøre én ting: Jeg ser et afsnit af Mad Men mens jeg tjekker elektronik- og businessnyheder på New Yorks Times’ iPad-app, og opdager at jeg ikke har registeret de sidste fem minutter af tv-seriens handling (og spoler derefter tilbage, for blot at komme til at fokusere på noget andet end tv’et igen anden gang); jeg hører musik mens jeg læser faglitteratur, og bliver forstyrret af min telefon – ikke nødvendigvis fordi der sker noget, bare fordi jeg lige skal tjekke. Jeg kunne komme med flere eksempler, men tror at pointen fremstår klart. Mit forbrug af medier – og dermed min hverdag – er præget af en ekstrem grad af multitasking (hvilket også går ud over min evne til rent faktisk at lytte, altså rigtig lytte, til den der taler, og ikke skæve til telefonen i smug, tjekke noget på nettet, osv.).

Der begynder nu langsomt men sikkert at snige sig en ambivalens ind i mit forhold til alle mine elskede gadgets. For samtidig med at de giver mig meget (og jeg elsker mine gadgets!), er det ved at gå op for mig hvor meget de også kræver i retur.

Multitasking er jo ellers på mange måder ‘all the rage’ for tiden – se bare hele polemikken omkring iPhone og dens, indtil for nylig, manglende evne til at multitaske. Argh! Min telefon tvinger mig til at fokusere på det jeg er i gang med! Det er selvfølgelig sat på spidsen – og jeg er bestemt fan af multitasking til iPhone – men alligevel et meget godt billede på hvordan vi er afhængige af at kunne foretage os, og forbruge, flere ting samtidig, altid. Men måske er det ikke hensigtsmæssigt at multitaske hele tiden. Jeg har i hvert fald konstateret og mærket hvordan det kan stresse mig at jeg lige må tjekke det ene, mens jeg gør det andet. At jeg holder flere kanaler åbne, og hele tiden er klar til at modtage et eller andet, frem for bare at fokusere på den ene ting der er foran mig. Og lade alt andet vente. For faktum er at det ikke kan undgå at gå ud over min ‘primære’ aktivitet – hvis der da overhovedet kan identificeres en sådan – lige meget hvad den er.

Så jeg er begyndt at øve mig. I ikke at multitaske. Og det går langsomt fremad. Ironisk nok har jeg opdaget et (for mig) nyt medie som i visse situationer kan virke afstressende, simpelthen fordi det tvinger mig til kun at lave én ting: computerspillet. Det seriøse, actionfyldte (og egentlig alt andet end afslappende) computerspil (indtil videre har jeg kastet mig over spil som Crysis, Bioshock, Modern Warfare, m.fl.). Her er jeg tvunget til at isolere mig i spillets verden – jeg tager hovedtelefonerne på, og så er der stort set intet der kan forstyrre eller distrahere mig, for en tid.

Ikke desto mindre er jeg nok alligevel nødt til at vænne mig til generelt at multitaske med måde, og at acceptere at jeg, uanset hvad, går glip af en masse. Min mediestress er så småt ved at fortage sig, og jeg er endnu ikke gå glip af noget absolut livsnødvendigt – så vidt jeg ved. Og hvem ville have gættet det – de fleste oplevelser er faktisk bedre hvis de får lov at fylde det hele.

Blandt vores gode kunder er en af Danmarks førende detailkæder, og hos dem er julen årets travleste tid. Vi hjælper blandt andet med at holde deres website med tilhørende webshop opdateret. Så mens sensommersolen strømmer ind af vinduet, sidder vi og spekulerer på, hvordan de mange kunder og webbrugere kan serviceres bedst muligt, så de kommer i den rette julestemning.

Og hvordan får så man ekstra trafik og glade brugere på en stor webshop til jul? Vores opskrift lyder sådan her:

• Giv brugerne noget ekstra ud over gode tilbud i shoppen.
• Brug grafikken aktivt, så den hjælper brugeren og underbygger julestemningen, frem for at forvirre.
• Gør juletemaet levende – web-tv viser meget bedre end en skriftlig opskift, hvordan man bager brunkager og laver juledekorationer.
• Gør noget for at tiltrække brugerne ofte, fx konkurrencer hver dag, specielle tilbud i webshoppen og nye indlæg, der interesserer målgruppen.
• Tiltræk brugerne fra flere platforme og medier – fx fra nyhedsbrevet, fra bannerannoncer, fra Facebook og fra de trykte tilbudsaviser.
• Og det oplagte, men eviggyldige råd: undgå fejl der irriterer brugeren, fx forkerte eller døde links, udsolgte varer, stavefejl og ulogisk navigation.

Opskriften på brunkager og den bedste konfekt har vi også, men den venter vi lige med, til vi kommer lidt tættere på jul…

Ordene er siden blevet hængende i mit baghoved og jeg er begyndt at tænke over, hvordan det kommer til udtryk, om man gør sig umage – i store såvel som små aspekter af livet:
Anretter du fx den daglige leverpostejmad med frisk salatblad og sprøde radiser eller med slatne asier?
I Kaare Sølvstens branche stiller han spørgsmålet: Skal vi indrette fremtidens moderne ældreboliger med intelligente it-løsninger og socialt fællesskab med andre beboere eller blot bygge nye plejehjem, også kaldet ’ældreghettoer’.
Og i forhold til intern kommunikation: Giver du dine medarbejdere informationer i et kedeligt nyhedsbrev eller kan de læse spændende historier i et medarbejdermagasin og selv præge kommunikationen på et velfungerende intranet og i sociale medier?

Som jeg ser det, handler det om at være bevidst. At man tænker sig om og prøver at finde den bedste løsning frem for den nemmeste. Gevinsten er jo også, at det er meget sjovere og mere tilfredsstillende at lave noget andet end man plejer og at give folk noget, de ikke forventer. Og det behøver ikke nødvendigvis at være dyrere at gøre at umage.

Men hvorfor er det så lige, at vi ikke alle gør os umage med vores arbejde hver eneste dag? Hvorfor ikke gå efter de bedste løsninger frem den bevidstløst genkendelige og kedelige? Et svar kunne være, at det er sværere at nytænke end at gentage sin rutine. Det er mindre sikkert, og man risikerer at ramme ved siden af.
I forhold til intern kommunikation, kan man jo overveje, hvad man signalerer til sine medarbejdere, hvis man lader være med at gøre sig umage. Hvis man altid giver dem det de plejer at få og det, de forventer. Betyder det så, at de heller ikke selv skal gøre sig umage og forsøge noget nyt og gøre deres bedste? Nej, det var ikke lige tanken, vel…

Derfor er den interne kommunikation vigtig at udvikle sideløbende med virksomhedens mål og strategi. For medarbejderne skal jo gerne være klædt på til at formidle de nyeste tiltag, så de kan gøre sig umage med at forbedre resultaterne.

Og hvordan kommer man så udenom ’plejer’ og standardløsninger? Jeg vil hermed erklære ‘plejer’ for død og gøre mig umage.

Både tvivl og nysgerrighed udspringer dels af mange års arbejde med branding og kommunikation for private virksomheder, dels fordi jeg selv er beboer i en almen boligorganisation.

Jeg tror de fleste hurtigt kan blive enige om, at man ikke kan reklamere sig til et bedre image i udsatte områder. Glittede brochurer, flash-fancy hjemmesider eller tv-spots. No go!  Det får ikke ventelisterne til at stige…i hvert fald ikke til de udsatte områder.

Hvorfor så lave en kampagne som ’Lidt mere af det hele’ – se den på www.danmarksalmeneboliger.dk. Med suveræne fotos af Jan Graarup. Måske Danmarks bedste reportagefotograf. Og et ultralækkert og anmelderrost tv-spot, produceret til et rent 12-tal. Flytter det overhovedet noget?

Næppe for beboerne i de fotograferede afdelinger. Måske for BL-bosserne i jakkesæt, der nu kan puste sig lidt op med et glansbillede af livet i den almene sektor.

’Lidt mere af det hele’ er et bud på branding af den almene boligsektor. En kampagne, der så vidt jeg ved og har hørt på vandrørene, har kørt i godt et år og koster BL i omegnen af 12 mio. kr. Billedet af den almene sektor skulle pudses af og nuanceres, så getto-myter, bande-krig og påsatte brande blev trukket lidt i baggrunden.

Jeg kender ikke evalueringen af kampagnen – men jeg tvivler som nævnt på, at den har ændret ret mange nuværende eller potentielle beboeres billede af deres boligområde (men måske var de slet ikke målgruppen).

’Lidt mere af det hele’ er – undskyld udtrykket – et påsat brand! Og det kan de fleste godt gennemskue. De glæder sig måske over billedernes æstetiske kvaliteter og budskabets overbevisende tone – men kan i øvrigt ikke identificere sig med det.

Og lige netop identifikation er nøglen – hvis branding skal give mening og flytte noget (uanset om det er varer eller holdninger).

Det begynder indefra!
Hvis branding skal give mening, er man nødt til at mærke efter, hvilken identitet vi har og hvilket image vi bærer rundt på.

Identitet er den måde, vi opfatter os selv på. Image er den måde omverden oplever eller forstår os. Er der ikke sammenhæng her – så falder alle glansbillederne fra hinanden. Og brandingen er i bedste fald spildt.

Et jordnært (og tænkt) eksempel fra en helt anden verden: Den lokale isenkræmmer udsender en tilbudsavis, der mest af alt minder om et livstilsmagasin. Good feeling og smukke billeder sender os på drømmerejse og måske endda ned til butikken. Men hvad møder der os, når vi nærmer os butikken: Billige gadevarer, grimme tilbudsskilte. Og inde i butikken en ekspedient, der står passivt bag en disk. Ingen fristende udstillinger, intet livstilsunivers. Drømmen forsvinder, og det samme gør vi.

Isenkræmmeren er nødt til at starte indefra. I butikken og hos personalet, hvis brandingen skal lykkes.

Det samme skal boligorganisationen. Branding af udsatte almene boligområder begynder i afdelingen, i beboerhuset, i vaskehuset. Hvilke historier er det beboerne fortæller her? Og hvilket sprog er det, de taler? Hvordan oplever de sig selv?

Det er her, vi finder de gode historier. Ikke nødvendigvis kun ’gode’, men også de skæve, de kritiske, de farlige. For vi kan – i modsætning til isenkræmmeren – ikke skifte beboerne ud eller ændre bebyggelsens form. Vi hænger sku’ på dem.

Til gengæld er der med garanti gode historier i selv de mest belastede områder. Kan vi formidle disse historier – først til beboerne og siden til omgivelserne – kan vi begynde at skubbe lidt til boligområdets image. Men også først her.

Vi skal altså i dialog med beboerne. Finde ind til deres sprog og formidle det i medier, der matcher.

I en privat virksomhed ville man tale om ’vores kultur og værdier’, om at finde ind til vores ’arketype’ eller ’brand-values’. Forstår vi ikke vores beboere, og forstår de ikke vores kommunikation til omverdenen, flytter vi ikke en skid!

Så er vi bare skyld i et eller en påsat brand.

Kamp om kunderne
De enorme mængder af reklame gør det vanskeligt for dig som erhvervsdrivende at bryde igennem til dine potentielle kunder. Bare det at skille sig ud fra mængden kan være en kæmpe udfordring. Du reklamerer sikkert allerede i flere medier, men har svært ved at vurdere om kunderne hører efter, eller om dit budskab går tabt.

Nye muligheder
Anvendt rigtigt kan de sociale medier være et effektivt led i en kommunikationsstrategi. Sociale medier adskiller sig fra traditionelle reklamemedier. Her kan du skabe kontakt til dine kunder, og give dem mulighed for at deltage aktivt i kommunikationen. I de sociale medier laver du ikke traditionel reklame – du overlæsser ikke kunderne med information de reelt set aldrig har bedt om. I stedet inviterer du dem indenfor, og du lader dem se hvad der foregår bag kulisserne. Du involverer dine kunder og gør dem til en del af din markedsføring.

Hvad har du at tilbyde?
At bruge de sociale medier handler om at motivere kunderne til selv at opsøge dig. Det stiller nogle krav til det indhold du lægger ud. Overvej hvad der er interessant og relevant for netop dine kunder, og hvad der skal få dem til at vælge dig frem for en af dine konkurrenter. Hvis det du lægger ud er ligegyldigt, så kommer du ingen vegne.

Skab kontakt – og fasthold den!
Brug de sociale medier til at etablere en relation mellem kunderne og din virksomhed. Vis hvem du er, og hvad du laver.

Start fx en blog hvor du fortæller om hvilke konkrete opgaver du har udført for nylig, hvilke udfordringer du har mødt, og hvordan du har grebet dem an. Dermed giver du dine kunder – nuværende og potentielle – et meget bedre indtryk af hvordan du arbejder, end hvis du blot har en hjemmeside med generel information som aldrig bliver opdateret. Du skaber dynamik og giver interesserede kunder noget at komme efter.

Du kan også lave en Facebook-gruppe hvor du opfordrer kunder til at skrive kommentarer, uploade billeder af arbejde du har udført eller hvad der nu giver mening for din virksomhed. Lad kunderne komme til orde – også selvom det medfører en risiko for kritik.

Mød dine kunder
Det centrale er at ramme din målgruppe der hvor den er – online. Men det kan være svært at overskue internettets mange netværk og communities: Facebook, Twitter, YouTube, blogs, mm. Udviklingen går stærkt, og det er ikke altid nemt at gennemskue hvordan de enkelte medier bruges, og om det giver mening at bruge dem i lige netop dit tilfælde. Derudover er det for mange en stor udfordring at lave indhold af så høj kvalitet at kunderne gider bruge tid på det.

Kom i gang
Det lyder simpelt og det er det også…. eller er det? Brugen af sociale medier i onlinemarkedsføring er ikke teknologisk kompliceret. Det kræver ikke store tekniske kravspecifikationer og integrationsprojekter. De fleste tjenester er “plug and play” og er nemme at få koblet sammen. Dette kombineret med de rette måleværktøjer kræver ikke lange udviklingsprojekter. Det kræver noget helt andet. Viljen og evnen som organisation eller virksomhed til at få dem integreret i forskellige kommunikationsstrategier og følge op på disse. Det er her kræfterner skal sættes ind! Så er denne kommunikationsform noget for dig, skal det ses som et strategisk valg som forpligter, ellers kan du lige så godt lade være.

Første skridt er at sikre datakvaliteten. dvs. sikre sig at Google Analytics Tracking Code(GATC) er implementeret korrekt. Helt grundlæggende vil det sige om GATC findes på alle sider og om der skal hentes data korrekt. Er der E-handel på sitet eller er der mere avancerede analyse behov skal koden tilrettes manuelt. Grundregel nr. 1 er dog at GATC er at finde på alle sider.

- Brug Sitescanga til at tjekke om GATC er på alle websider.

Brug altid flere profiler på samme konto. Husk ALTID at oprette en ren data profil som ikke har filtre eller andet opsætning. Denne profil skal forblive “ren”, men opret altid flere profiler på samme GATC. fx. til filtrering af intern trafik, trafik fra en bestemt verdensdel eller til at fange de brede søgeord fra Adwords. Sidstnævnte filter er et must såfremt du bruger Adwords. Giver uvurderlig information til optimering af SEO og Adwords søgeord.

Overvej hvornår du laver et filter eller et segment, der er stor forskel på de to metoder. Tænk på et filter som et permanent segment du ønsker og husk at du godt kan fjerne et filter, men data findes kun i den kontekst det er indsamlet.

Segmenter(Advanceret Segmenter) i Google skal bruges til at dykke med i data og forstå dine brugere eller kunder. Undersøg effekten af en maketings kampagne, eller sammenlign to kampagner. Gå i dybden med organsik trafik vs. betalt trafik, kort sagt. Se nye sammenhænge med segmenter, uden brug af disse mister du en stor del af værktøjets styrke til at undersøge om jeres digitale tiltag virker efter hensigten. Her er der plads til ekperimenter og data påvirkes ikke, historisk, af dine segmenter.

Centralt for alt webanalyse er opsætning af målepunkter. Det er her du ser om jeres invisteringer gir pote, eller om i skal bruge ressourcer andre steder. Typiske målepunkter er:

• Downloads
• Bestilling af katalog
• Henvendelser via kontaktformular
• Engagement, tid på sitet eller på en given side

Listen er lang og du har sikkert allerede fundet målepunkter som er vigtige i din forretning eller organisation, men sikkert er det at uden disse kan du nemt komme til at bruge en masse ressourcer på de helt forkerte tiltag.

Næste gang skriver jeg lidt om cross domain tracking, som vi har arbejdet indgående med . Faktisk har vi kke fundet den optimale implementering af dette, men mere om det i den kommende tid

SCUM betyder – Society for Cutting Up Men – og scrum er en metode til at styre en it-proces.

Begge begreber er for mig ganske nye, men det er kun scrum med r, som jeg for nylig er kommet i tættere kontakt med.  Klean – et it-firma placeret i Århus og København – har nemlig kontaktet os her på Tuen-media,  og spurgt, om jeg som journalist vil overtage deres kundesite.

Ja tak, var mit umiddelbare svar, men jeg skyndte mig at indskyde, at jeg intet aner om Kleans it-omdrejningspunkt  – scrum – og at mine it-kundskaber generelt ikke er store.

–      Det er lige netop derfor, vi har valgt dig. Det er mennesker, vi arbejder sammen med og det er mennesker, vi gerne vil kommunikere med,  svarede Martin Frederiksen fra Klean, og understregede, at jeg havde friheden til at skrive, hvad jeg ville – ingen censur.

Klean er ikke bange af sig.  De har modet og forståelsen for, at deres virksomhed fremstår  endnu mere troværdigt,  når de bliver udsat for journalistik uden filter, hvor svage punkter, som alle har, en gang imellem vil blive kommunikeret ud.

For at delagtiggøre Kleans nuværende og kommende kunder i deres kommunikationsbeslutning, har jeg udformet et frihedsbrev, som ligger på Kleans hjemmeside.  Stor i slaget erklærer jeg mig for at være Kleans ombudskvinde, der fra nu af har min fulde journalistiske ret til at skrive objektivt og uden indblanding fra Klean.

To af Kleans kunder – begge mænd – har indtil nu været mine interviewofre til kunde-sitet. Og tak til dem. De gjorde sig umage for at tale et forståeligt sprog uden en masse it-udtryk. De  forklarede uden omsvøb om scrum-metodens fordele og ulemper.

Jeg har allerede nu erfaret, at der findes rigtig mange repræsentanter for det maskuline køn i it-branchen. Faktisk tror jeg, at mange af jer, jeg kommer til at interviewe til Kleans kunde-site, er glade for, at jeg ikke skal skrive om SCUM, altså uden r. SCUM er nemlig et ultra-feministisk manifest, der opfatter mænd som en maskine – en omvandrende dildo, og det overordnede mål er at tilintetgøre mænd.

Så pas på derude – it-hajer af hankøn –  at jeg ikke i min it-uvidenhed  kludrer i r´erne,  og tager fejl af scrum og SCUM. Vel mødt på www.klean.dk.

Hvorfor begynder jeg pludselig at skrive om mad i en blog om intern kommunikation? Fordi fremragende mad handler lige så meget om kommunikation som om råvarernes sammensætning. Det fandt jeg ud af, da jeg var på arbejde en fredag aften på Norsminde Kro.

Hmm… Norsminde Kro, der er kendt for sin gourmetrestaurant. Det er da ikke det værste sted at være på arbejde fredag aften, hvis det skulle være, tænker du nok.
Og du har ret, det var ikke faktisk ikke så tosset. Selvom jeg desværre ikke sad i restauranten og spiste den perfekt sammensat menu, men stod og fulgte arbejdet og processerne ude i køkkenet. Jeg skulle have stedet lidt ind under huden, for Tuen-media havde fået til opgave at lave et mini-magasin, hvor en af artiklerne blandt andet skulle handle om, hvordan kroens ejer og kok Søren Pedersens lederrolle har udviklet sig gennem årene. 

I forhold til at smage på stemningen og følge stedets interne kommunikation, var køkkenet dog også det helt rigtige (og mest spændende) sted at være fluen på væggen. Det er den anerkendte kok Søren Pedersen, som er ansigtet udadtil. Og det er ligeledes ham, der styrer den daglige ledelse og kommunikation internt på kroen, og indimellem også i køkkenet.

Med Søren Pedersens ord: ”Man kan virkelig lære noget om kommunikation i et køkken. Kokke har jo 1000 deadlines om dagen og de lærer virkelig at strukturere deres arbejde og samarbejde, for ellers kan et køkken slet ikke køre”.

Tonen i køkkenet var ikke hård og hierarkisk. Der var tale om samarbejde, og der var plads til en kæk bemærkning. Søren Pedersen siger selv, at han er blevet meget bedre til at kommunikere. Han har opdaget, at eleverne fik højere karakterer i deres svendeprøve, efter at han ændrede sine metoder til en mere anerkendende tilgang, hvor de fik mere ansvar.

Man kan tilberede den samme råvare på mange forskellige måder. Den kan være spiselig og mættende, men bliver kun til en gastronomisk oplevelse, hvis den også pirrer sanserne, overrasker eller er tilberedt på en helt ny måde.

Det samme gælder, når vi laver intern kommunikation for vores kunder. Man kan sige tingene på mange måder, men vi prøver altid at tilrettelægge kommunikationen, så den passer til modtagernes smag, opfylder deres behov for at få information, men samtidig overrasker dem og giver dem en ny vinkel på emnet. Det findes der ikke en færdig opskrift på – den skal i hvert fald smages til hver gang.

En hel del kan nok huske den indgangsreplik fra et tv-format, der i årenes løb er blevet kopieret og plagieret i alle mulige afskygninger. Selv brugte jeg ideen for (desværre) cirka 15 år siden til en 30 års fødselsdag hos en god ven. Festen blev holdt ude i byen – men hans glade venner (inkl. undertegnede) havde bragt hans ‘ungkarle-køleskab’ med til festen og gjorde det til omdrejningspunktet for en – tror jeg nok – rimelig underholdende tale…

‘Vis mig din hjemmeside – og jeg skal fortælle dig, hvem du er?’

Dén linie, slog ned i mig her i weekenden, da jeg mødte en (anden) gammel ven, som i godt humør, nærmest overfaldt mig med ordene: ‘Hold kæft – jeg var sku’ da ikke klar over, at det var sådan en virksomhed, du driver. Respekt!’. Udsagnet var bestemt velment.  Han havde været inde på vores hjemmeside – http://www.tuen.dk – og han VAR virkelig positivt overrasket. Og glad var jeg. Vores hjemmeside får åbenbart og langt om længe fortalt en del af den historie eller de historier, vi gerne vil dele med nuværende og potentielle kunder.

Dagen derpå kom jeg nu alligevel lidt i tvivl. Hvor positivt er det, at jeg/vi ikke tidligere har fået fortalt historierne? Hvorfor har det været så svært at få præsenteret alle vores kompetencer og kvaliteter på en overbevisende og imødekommende facon?

Imødekommende – så potentielle og nuværende kunder, 1) kan finde os på nettet, og 2) får lyst til at læse, lytte og se mere, når de endelig har fundet vores hjemmeside.

Overbevisende – så de forstår, hvorfor de skal vælge netop os til deres næste opgave.

Jeg dykker lige ned i en rigtig konsulent-floskel, så pointen for dette lille indlæg står lysende klar:

Vi er begyndt at tage den medicin, vi giver til vores kunder: Vi har opdateret vores hjemmeside – og gør det nu løbende. Nu skriver vi også her på bloggen, har gjort nogle af vores produkter særdeles synlige på nettet på egne satellit-sider  (prøv lige at søge på ‘billig hjemmeside’ – jeg tror vi ligger nummer 5-6 på Google i dag). Ja, vi er i det hele taget begyndt at KOMMUNIKERE med omverden.

Det er ikke så enkelt som det lyder. Men gør det – og gør det nu! Så kan det også være, at du inden længe kan vise din hjemmeside frem – og at folk så rent faktisk kan se, hvem du er…

I mellemtiden vil jeg gå i køleskabet og snuppe en tudekiks. Havde vi dog bare gjort det her for længe siden…

Ordene kom fra virksomhedsudvikler i Reflexive Jesper Toft, efter at jeg endnu engang i hans selskab havde bragt mine frustrationer frem i lyset over alle de udbydere, der er på markedet, der tilbyder billige og nogle gange gratis hjemmesider. Hvordan skal en kunde forstå, at de hos os skal betale 17.800 danske kroner for en komplet hjemmeside?

– Lige netop fordi jeres er komplet, svarede Jesper en smule opgivende over, at jeg ikke kunne se det indlysende i den pointe.

Men Jesper, du skal lige høre en historie fra det virkelige liv:

I denne uge lægger vi på Tuen endnu engang sidste hånd på en WebNu hjemmeside.

Denne gang er det AG Gulvservice, som har valgte vores WebNU løsning til. Og det skal med det samme siges, at det ikke var nogen let beslutning for AG Gulvservice at vælge Tuen til.

Med til historien hører, at AG Gulvservice og Tuen er i det samme erhvervsnetværk – Vensi. Tuen kendte derfor til AG Gulvservices kommunikationsbehov. Vi vidste også, at vores WebNu-løsning ville passe godt til deres firma. Enigheden var derfor stor, indtil AG Gulvservice telefonisk blev kontaktet af et Københavner-firma, der kunne tilbyde dem det, de kaldte en gratis hjemmeside. Kan man modstå sådan et tilbud? Altså en næsten gratis hjemmeside, den kostede 500 kr. om måneden i hosting. På Tuen kunne vi bare sige tillykke til AG Gulvservice, hvis vores netværksvenner kunne spare penge, var det den bedste løsning for dem. Jeg fik dog sagt et lille kny om, at man i Tuens WebNu-løsning ikke betaler hosting. Jeg kunne heller ikke dy mig for at spørge, hvem der skulle skriver teksterne til siderne, og hvilket billedmateriale det konkurrerende firma havde tænkt sig at bruge.

Et par dage senere vendte AG Gulvservice tilbage. De havde ombestemt sig.. AG Gulvservice havde nemlig regnet den ud. 12 måneder X 500 kroner = 6000 kroner om året bare i hosting. Og når ens spidskompetence er at slibe gulve og ikke at skrive tekster, så var det befriende for dem, at tekstforfatter, grafik og fotograf var inkluderet i vores tilbud.

– Når I nu lever af at kommunikere, hvorfor får I så ikke fortalt den historie, spurgte Jesper.

– Jamen, forsvarede jeg mig. De fleste ved for lidt om hjemmesider. De sammenligner æbler og pærer med hinanden. De har svært ved at træffe de rigtige valg for deres virksomheder og ser kun på pris og ikke på, om der er velskrevne tekster og professionelle grafik og billeder med i prisen, forsvarede jeg mig.

Jeg kunne se i Jespers øjne, at han tænkte:

Ta´ en kiks og tør dine øjne.