You are currently browsing Line Skov Randrup’s articles.
Her på Tuen er julestressen lige nu ved at indfinde sig. For de opmærksomme læsere, der tænker: Nu må de da styre sig, det er jo kun september!, så kan jeg opklare udsagnet med, at julen som bekendt varer længe – også før jul, hvis man arbejder med kunder, som har højsæson i julen.
Blandt vores gode kunder er en af Danmarks førende detailkæder, og hos dem er julen årets travleste tid. Vi hjælper blandt andet med at holde deres website med tilhørende webshop opdateret. Så mens sensommersolen strømmer ind af vinduet, sidder vi og spekulerer på, hvordan de mange kunder og webbrugere kan serviceres bedst muligt, så de kommer i den rette julestemning.
Og hvordan får så man ekstra trafik og glade brugere på en stor webshop til jul? Vores opskrift lyder sådan her:
- Giv brugerne noget ekstra ud over gode tilbud i shoppen.
- Brug grafikken aktivt, så den hjælper brugeren og underbygger julestemningen, frem for at forvirre.
- Gør juletemaet levende – web-tv viser meget bedre end en skriftlig opskift, hvordan man bager brunkager og laver juledekorationer.
- Gør noget for at tiltrække brugerne ofte, fx konkurrencer hver dag, specielle tilbud i webshoppen og nye indlæg, der interesserer målgruppen.
- Tiltræk brugerne fra flere platforme og medier – fx fra nyhedsbrevet, fra bannerannoncer, fra Facebook og fra de trykte tilbudsaviser.
- Og det oplagte, men eviggyldige råd: undgå fejl der irriterer brugeren, fx forkerte eller døde links, udsolgte varer, stavefejl og ulogisk navigation.
Opskriften på brunkager og den bedste konfekt har vi også, men den venter vi lige med, til vi kommer lidt tættere på jul…
’Det tager jo ikke længere tid at gøre sig umage, men gør så stor forskel’. Ordene kom fra arkitekt Kaare Sølvsten, da jeg var på besøg på tegnestuen Seier + Sølvsten for at interviewe ham til en artikel. I denne sammenhæng handlede udsagnet om, hvordan man skal tænke nye tanker i forhold til fremtidens samfund, hvor de mange flere ældre vil stille meget højere krav.
Ordene er siden blevet hængende i mit baghoved og jeg er begyndt at tænke over, hvordan det kommer til udtryk, om man gør sig umage – i store såvel som små aspekter af livet:
Anretter du fx den daglige leverpostejmad med frisk salatblad og sprøde radiser eller med slatne asier?
I Kaare Sølvstens branche stiller han spørgsmålet: Skal vi indrette fremtidens moderne ældreboliger med intelligente it-løsninger og socialt fællesskab med andre beboere eller blot bygge nye plejehjem, også kaldet ’ældreghettoer’.
Og i forhold til intern kommunikation: Giver du dine medarbejdere informationer i et kedeligt nyhedsbrev eller kan de læse spændende historier i et medarbejdermagasin og selv præge kommunikationen på et velfungerende intranet og i sociale medier?
Som jeg ser det, handler det om at være bevidst. At man tænker sig om og prøver at finde den bedste løsning frem for den nemmeste. Gevinsten er jo også, at det er meget sjovere og mere tilfredsstillende at lave noget andet end man plejer og at give folk noget, de ikke forventer. Og det behøver ikke nødvendigvis at være dyrere at gøre at umage.
Men hvorfor er det så lige, at vi ikke alle gør os umage med vores arbejde hver eneste dag? Hvorfor ikke gå efter de bedste løsninger frem den bevidstløst genkendelige og kedelige? Et svar kunne være, at det er sværere at nytænke end at gentage sin rutine. Det er mindre sikkert, og man risikerer at ramme ved siden af.
I forhold til intern kommunikation, kan man jo overveje, hvad man signalerer til sine medarbejdere, hvis man lader være med at gøre sig umage. Hvis man altid giver dem det de plejer at få og det, de forventer. Betyder det så, at de heller ikke selv skal gøre sig umage og forsøge noget nyt og gøre deres bedste? Nej, det var ikke lige tanken, vel…
Derfor er den interne kommunikation vigtig at udvikle sideløbende med virksomhedens mål og strategi. For medarbejderne skal jo gerne være klædt på til at formidle de nyeste tiltag, så de kan gøre sig umage med at forbedre resultaterne.
Og hvordan kommer man så udenom ’plejer’ og standardløsninger? Jeg vil hermed erklære ‘plejer’ for død og gøre mig umage.
Prøv at forestille dig en menu på en gourmetrestaurant, der er sammensat og tilberedt til perfektion. Den taler til smagssansen, til lugtesansen og til øjnene. Den bliver præsenteret, så man forstår de enkelte ingredienser, og hvorfor de er sat sammen. Og så indeholder menuen et element af overraskelse, så man tænker – det her kunne jeg ikke selv have fundet på!
Hvorfor begynder jeg pludselig at skrive om mad i en blog om intern kommunikation? Fordi fremragende mad handler lige så meget om kommunikation som om råvarernes sammensætning. Det fandt jeg ud af, da jeg var på arbejde en fredag aften på Norsminde Kro.
Hmm… Norsminde Kro, der er kendt for sin gourmetrestaurant. Det er da ikke det værste sted at være på arbejde fredag aften, hvis det skulle være, tænker du nok.
Og du har ret, det var ikke faktisk ikke så tosset. Selvom jeg desværre ikke sad i restauranten og spiste den perfekt sammensat menu, men stod og fulgte arbejdet og processerne ude i køkkenet. Jeg skulle have stedet lidt ind under huden, for Tuen-media havde fået til opgave at lave et mini-magasin, hvor en af artiklerne blandt andet skulle handle om, hvordan kroens ejer og kok Søren Pedersens lederrolle har udviklet sig gennem årene.
I forhold til at smage på stemningen og følge stedets interne kommunikation, var køkkenet dog også det helt rigtige (og mest spændende) sted at være fluen på væggen. Det er den anerkendte kok Søren Pedersen, som er ansigtet udadtil. Og det er ligeledes ham, der styrer den daglige ledelse og kommunikation internt på kroen, og indimellem også i køkkenet.
Med Søren Pedersens ord: ”Man kan virkelig lære noget om kommunikation i et køkken. Kokke har jo 1000 deadlines om dagen og de lærer virkelig at strukturere deres arbejde og samarbejde, for ellers kan et køkken slet ikke køre”.
Tonen i køkkenet var ikke hård og hierarkisk. Der var tale om samarbejde, og der var plads til en kæk bemærkning. Søren Pedersen siger selv, at han er blevet meget bedre til at kommunikere. Han har opdaget, at eleverne fik højere karakterer i deres svendeprøve, efter at han ændrede sine metoder til en mere anerkendende tilgang, hvor de fik mere ansvar.
Man kan tilberede den samme råvare på mange forskellige måder. Den kan være spiselig og mættende, men bliver kun til en gastronomisk oplevelse, hvis den også pirrer sanserne, overrasker eller er tilberedt på en helt ny måde.
Det samme gælder, når vi laver intern kommunikation for vores kunder. Man kan sige tingene på mange måder, men vi prøver altid at tilrettelægge kommunikationen, så den passer til modtagernes smag, opfylder deres behov for at få information, men samtidig overrasker dem og giver dem en ny vinkel på emnet. Det findes der ikke en færdig opskrift på – den skal i hvert fald smages til hver gang.
Af Line Skov Randrup
Intern kommunikation og branding gik op i en højere enhed, da vi i sidste uge var til reception og gallamiddag hos en af vores gode samarbejdspartnere, Johnsen Graphic Solution. Begge dele blev holdt på virksomheden og Tuen-media var med for at rapportere fra receptionen og festen – på film og på tryk – og for at deltage som gæster.
Kunder og samarbejdspartnere fik lov at møde virksomhedens medarbejdere uden for arbejdets rammer og at se virksomheden fra en anden vinkel. Og virksomhedens kunder mødte hinanden og fik en uformel lejlighed til at netværke. Medarbejderne fik et skulderklap for deres indsats. Alle havde en festlig og sjov aften, hvor virksomhedens værdier blev brandet live – en slags intern kommunikation in action.
Set med mine øjne, har Johnsen fat i den lange ende, for i krisetider er det rigtige at skrue helt op for den interne kommunikation, frem for at skære den ned eller helt væk.
Når virksomheder vælger intern kommunikation fra, er rationalet ofte, at den interne kommunikation ikke bidrager direkte til noget på bundlinjen, og at man sagtens kan udføre sit arbejde uden at læse det månedlige personaleblad eller at deltage i et fedt personalearrangement.
Men en god intern kommunikation bidrager netop til bundlinjen, for den gør noget for virksomhedens medarbejdere – dem der arbejder for at få penge på bundlinjen til daglig, og som måske får lyst til at yde en ekstra indsats.
Arrangementer med mindre armbevægelser end den vi deltog i eller andre former for intern kommunikation kan jo også gøre det – det vigtigste er, at medarbejderne bliver involveret og får at vide hvad der sker i virksomheden, at virksomhedens værdier kommunikeres, og at der også er plads til sjov ind imellem.
Naturligvis er intern kommunikation ikke noget mirakelmiddel, der kan få finanskrisen til at forsvinde. Men når intern kommunikation er bedst giver det dobbelt gevinst. Det giver medarbejderne kvalificeret viden og tilhørsforhold til virksomheden – men det brander også virksomheden ud af til overfor kunder, leverandører og nye medarbejdere på en måde, som man ikke kan købe hos selv det bedste reklamebureau, fordi det er det virkelige liv og rigtige mennesker, der repræsenter brandet.
Thomas Ottosen
Andres Tue Møller
Hanne Lykke
Line Skov Randrup
Mikkel Drewsen
Nye kommentarer