You are currently browsing the daily archive for januar 11th, 2010.

Af Hanne Lykke

Der stod vi så i studie 12, hvor vi havde lejet os ind for en dag. Kameramanden, kvinden, der var ekspert i at sætte lys, fotografen, der skulle tage stillbilleder, fem statister og så mig selv.

Og hvorfor så denne komsammen? Fordi vores kunde – Østjysk Kompetence Center – ønskede et højere kendskab til centerets primære funktion: Nemlig at være én indgang til syv uddannelsesinstitutioner.

Vi anbefalede dem en flermedial kampagnepakke, der respekterede den meget sammensatte målgruppe. Og et af medierne var TV og et reklamespot på TV2- Østjylland. Grundig research havde vist, at de her ville ramme deres målgruppe optimalt. Derfor producerede vi et reklamespot i det regi, som måske en dag kunne blive et søsterselskab til Tuen-media og TuenWeb – TuenFilm.

Reklamefilmens længde skulle være 20 sekunder. Et Mr. Bean univers var inspirationskilden til storyboardet.

I et helt mørkt studie lyst op med et enkelt spotlight mikset med effektrøg blev det helt rigtige univers etableret. Statisterne, der var fra det virkelige arbejdsmarked, fremviste op mod det rullende kamera gigantisk store skilte, hvor der var påskrevet en mulig efteruddannelse. Stillfotografen knipsede løs, så der også var materiale til hjemmesiden.

Alle bød ind og optimerede produktionen med deres faglighed. Alt det, der inden optagelsen var nedskrevet i drejebogen, kom i hus. Derfor var det en smal sag for redigeringsteknikeren efterfølgende at skrue et tight reklameindslag sammen. Vores nabo her på Tuen –  Bass Music – koblede lydeffekter på videoen og gav filmen helhed. Da jeg jo var produktionsleder på reklamefilmen, gav jeg mig selv på bedste nepotistiske vis lov til at speake reklamen – I love it.

Reklamen blev sendt i en 14-dages periode, og ud fra kundens hjemmesidestatistik kunne vi efterfølgende konstatere, at reklamen fik besøgstallet til at stige med flere 100 procent. Målgruppen tog reklamen til sig. Konklusion: vi ramte rigtigt.

Efterfølgende har jeg læst mig frem til, at for hver krone Stena Line investerer på de regionale TV2-stationer, henter virksomheden 2,4 kr. hjem.

Det er vel på den baggrund ikke helt forkert at konkludere, at for nogle virksomheder er tv-mediet det hele rigtige sted at promovere og øge kendskabsgraden til deres produkt eller navn.

Fra et fuldstændig egoistisk synspunkt; hold jer endelig ikke tilbage, hvis I ser muligheder i en reklamefilm. Ovenstående reklamefilm var så sjov lave, at jeg helt glemte, at jeg var på arbejde. Må man det?

Velkommen til Tuens Blog

Tuens Blog er vores talerstol. Her kan du læse og kommentere vores tanker om kommunikation. God og dårlig, on- og offline, intern og ekstern, lokal og global.

Arkiver

Tuen på Twitter